Selvom Chaga (Inonotus obliquus) har været kendt i århundreder i folkemedicin, skal dens brug i moderne fytoterapi baseres på pålidelige videnskabelige beviser. Så hvad ved vi egentlig i dag om dens virkninger? Her er et resumé af de vigtigste fund fra en gennemgang i 2021 af Szychowski i Journal of Traditional and Complementary Medicine.
Tradition vs. videnskab – hvorfor studere Chaga?
Chaga har længe været brugt i Rusland, Kina og Korea som et middel til at støtte sundhed og vitalitet. I det 21. århundrede skal dets anvendelser dog verificeres i overensstemmelse med evidensbaseret medicin (EBM). I en artikel offentliggjort i Journal of Traditional and Complementary Medicine analyserede forskere data fra både in vitro og in vivo studier for at vurdere, om Chagas egenskaber er videnskabeligt begrundede.
Et væld af aktive forbindelser – hvad indeholder Inonotus obliquus?
Publikationen understregede, at Chagas biologiske aktivitet primært skyldes tilstedeværelsen af:
- β-glukaner – immunaktive polysaccharider,
- Triterpener og terpenoidderivater,
- Fenoler og melaniner – kraftfulde antioxidanter,
- Steroler og ergosterol – med antiinflammatorisk og hormonel aktivitet,
- Enzymer (f.eks. superoxid dismutase – SOD), som neutraliserer frie radikaler.
Forfatterne bemærkede, at effektiviteten af disse forbindelser i høj grad afhænger af den anvendte ekstraktionsmetode – der blev fundet betydelige forskelle mellem vand-, alkohol- og ultralydsbaserede ekstrakter.
Læs også: Fejl ved indtagelse af funktionelle svampe – hvordan man undgår dem
Antikræft effekter – hvad viser in vitro og in vivo studier?
Ifølge Szychowski og kolleger har Chaga vist evnen til at hæmme væksten af forskellige kræftcellelinjer, herunder lunge-, lever-, tyktarms-, bryst-, ovariekræft og gliomer. Virkningsmekanismerne omfatter:
- Induktion af apoptose – programmeret celledød i kræftceller,
- Hæmning af cellemigration og invasion,
- Øget oxidativt stress i kræftceller – ved selektivt at hæve ROS-niveauerne.
Særligt lovende var resultater, der involverede Chaga kombineret med leveringssystemer som nanopartikler, som forstærkede den cytotoksiske effekt mod kræftceller.
Immunomodulation og antiinflammatorisk aktivitet – adaptogene egenskaber
Gennemgangen fremhævede også Chagas vigtige indvirkning på immunsystemet. Observerede effekter omfattede:
- Reduceret pro-inflammatoriske cytokiner (IL-6, IL-1β, TNF-α),
- Forøget aktivitet af makrofager og NK-celler,
- Indflydelse på NF-κB og MAPK signalveje, som begge er centrale i inflammatoriske og autoimmune processer.
I dyremodeller viste denne birkparasit beskyttende effekter under inflammatorisk tarmsygdom.
Chagas indvirkning på glukose-lipidmetabolisme og type 2-diabetes
Dyreforsøg (inklusive i diabetiske rotte modeller) rapporterede:
- Forbedring af insulinresistens via aktivering af PPARγ-receptoren,
- Nedsatte niveauer af blodsukker og triglycerider,
- Støtte til regenerering af pankreatiske ø-celle β-celler.
Disse fund antyder, at Chaga kan være en lovende kandidat til klinisk forskning som et metabolisk støtteagent, især ved prædiabetiske og insulinresistente tilstande.
Konklusioner – hvad siger videnskaben aktuelt om Chaga?
Forfatterne konkluderede, at Chaga udviser et bredt spektrum af biologisk aktivitet. Selvom de fleste studier er udført på cellekulturer og dyr, giver de indsamlede data et stærkt fundament for:
- Anerkendelse af Chaga som en potentiel funktionel fødevare,
- Igangsættelse af kliniske forsøg i overensstemmelse med EBM-principper.
Kontrollerede humane studier er stadig nødvendige, men de nuværende eksperimentelle data er omfattende og lovende.
Læs også: Ollywell - kvalitet, du kan stole på
Videnskabelig kilde:
Szychowski K.A., Foks H., Szechyńska-Hebda M., Szychowski K. (2021).
Inonotus obliquus – fra folkemedicin til klinisk brug.
Journal of Traditional and Complementary Medicine, 11(3), 293–302.
